Om bo-energi.net

Bo-energi.net udspringer af konferencen ”Energirenovering af lejeboliger – hvad gør vi og hvordan får vi råd?”, der blev afholdt i foråret 2010 i København. Her mødtes 150 ejere og administratorer af almene og private udlejningsboliger for at drøfte, hvad der kan gøres for at sætte skub i energibesparelserne i danske udlejningsboliger. Læs konferencens debatoplæg.

På konferencen identificerede deltagerne de største potentialer for energirenovering og de mest interessante områder for afprøvning i lejeboliger. Udgangspunktet var, at der skulle satses på energirenovering af almene og private lejeboliger med reelle energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere og lejere. Med andre ord: Win-win-win! Læs idekataloget, der samler op på konferencens mange ideer.

Det førte til en fælles handlingsplan for AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen Danmark med 15 initiativer til fremme energirenovering af lejeboliger. Denne hjemmeside udspringer af disse aktiviteter.

Læs mere om baggrunden for konferencen og potentialet for energirenovering

Besvar kommentar

Send
Annuller
Energirenovering af lejeboliger - C/O Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - info@bygherreforeningen.dk - 70 20 00 71