Nu går bo-energi.net i luften!

Efter længere tids spændt venten går www.bo-energi.net nu i luften. Med lanceringen af denne hjemmeside ønsker AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen at gøre beslutningstagere og andre interesserede opmærksomme på de mange forskellige muligheder, hvormed energirenovering bliver favorabelt for alle byggeriets parter – en såkaldt win-win-win situation.

Hjemmesiden skal skabe opmærksomhed på området og bidrage til etableringen af et blivende netværk af aktive bygherrer fra både den almene og private sektor, der kan bidrage til at drive innovation og udvikling i byggeriet.

Projektet udspringer af konferencen ”Energirenovering af lejeboliger", der genererede et stort antal idéer til initiativer på området. Efterfølgende har AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen først udsendt et idékatalog og dernæst gennem yderligere bearbejdning en handlingsplan for energirenovering af lejeboliger.

Hjemmesiden vil formidle resultaterne af de identificerede initiativer og belyse området gennem formidling af nyheder, cases, pilotprojekter, interviews mm.

Hjemmesiden henvender sig primært til beslutningstagere i form af administratorer og ejere af almene og private boligudlejningsejendomme samt samarbejdspartnere og interessenter, der er vigtige for, at realiseringen af handlingsplanen kan finde sted. Det drejer sig eksempelvis om ministerier, styrelser, interesseorganisationer, videncentre og udvalgte virksomheder. En tredje målgruppe er energivirksomheder, finansielle virksomheder samt byggeriets rådgivende, udførende og leverende virksomheder, udviklingsorienterede beboere – foruden forskellige andre typer af bygherrer, ejendomsselskaber mfl., der medvirker til at præge udviklingen på området.

Et af målene i handlingsplanen er at få spredt interessen for energirenovering blandt flere af byggeriets aktører og at få omsat denne interesse til aktiv involvering. Derfor opfordrer vi også dig til at deltage i netværket her på denne side, hvis du har interesse for energirenovering af lejeboliger.

 

Sidst ændret: 31-08-2011
Relaterede Emner

Log ind for at kommentere

Brugernavn
Dit brugernavn som du logger ind med.
Kodeord
Dit password som du logger ind med.
Navn
Dit navn. Dette bliver brugt i mails til dig.
Email
Din email som du modtager nyhedsbreve på hvis du ønsker det.
Tilmeld nyhedsbrev
Vælg her om du ønkser at modtage nyhedsbrev.
Tilmeld Ny Bruger
Login

Besvar kommentar

Send
Annuller
Energirenovering af lejeboliger - C/O Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - info@bygherreforeningen.dk - 70 20 00 71