Gå-hjem-møde: Renoverede demonstrationshuse 16. juni
AlmenNet afholder fyraftensmøde d. 16. juni 2011 kl. 15-17, hvor man kan se 'Albertslund-konceptet', som med udgangspunkt i forskellige boligtyper har til formål at udvikle og demonstrere mere omkostningseffektive og industrielle energirenoveringsløsninger til den eksisterende boligmasse.
Man får lov til at besøge byggepladsen og se på den næsten afsluttede renovering af en sammenhængende rækkehusblok med seks boligenheder. Husene indgår i det såkaldte EUDP-demonstrationsprojekt, der har til formål at afprøve forskellige energiklasser og skal være forgangsmodeller for den videre renovering af rækkehusene i Albertslund Syd.
Renoveringen af rækkehusene er omfattende og svarer til at hvert hus bliver renoveret for 1.4 millioner. For det beløb får beboerne: efterisolering af facaderne på ydersiden af den eksisterende facade, renovering af tagkonstruktionen, udskiftning af varmeinstallationer og udskiftning af alle yderdøre og vinduer samt etablering af vinduer på havesiden af 1. sal.

Albertslund-konceptet
Udviklingsprojektet har fået titlen 'Albertslund-konceptet', som med udgangspunkt i forskellige boligtyper har til formål at udvikle og demonstrere mere omkostningseffektive og industrielle energirenoveringsløsninger til den eksisterende boligmasse. Løsningerne udvikles i et partnerskab mellem Bo-Vest, kommunen, rådgivere og producenter.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig arrangementet ved at skrive til: almennet@almennet.dk
Sidste tilmeldingsfrist d. 13. juni.
Tid: 16. juni 2011, kl 15-17
Sted: Fiskens Kvarter 1A-F, 2620 Albertslund
Arrangementet er gratis.
Gå-hjem-mødet afholdes i et samarbejde mellem Bo-Vest, FBBB og AlmenNet.



