Vinderne af Boligfonden Kubens priskonkurrence er udpeget

Førsteprisen gik til til syv studerende fra Kunstakademiet, KADK.

 

Under titlen ”Energirenovering” udskrev Boligfonden Kuben i marts 2012 en priskonkurrence for studerende på landets design- og byggefaglige uddannelser. Forslagene skulle omfatte udvikling af nye materialer, nye måder at bruge såvel gamle som nye materialer på, være rettet mod en enkelt bygningsdel eller omfatte en hel bebyggelse, og være rettet sig mod forsyningsdelen såvel som arkitekturen.

Førsteprisen på i alt 70.000 kr. gik til syv studerende fra Kunstakademi, KADK, i København for deres gennemarbejdede og helhedsorienterede forslag til energirenovering af Rødovre Rådhus.

To ingeniørstuderende fra Ingeniørhøjskolen i Århus løb med andenprisen på i alt 25.000 kr. for deres udvikling af beregningsprogrammet 'ERT: Energi-RenoveringTjek' til vurdering og formidling af energirenoveringsmuligheder for etageejendomme.

Boligfonden Kuben havde desuden valgt at uddele en ekstraordinær tredjepris på 7.500 kr., som gik til bygningskonstruktørstuderende Morten Højby Sørensen fra Byggeteknisk Højskole i Haslev, for hans innovative opgavebesvarelse, der handler om mulighederne for at benytte elruder i den danske boligmasse.

Opgavebesvarelserne blev vurderet af en dommerkomité bestående af ingeniør Frank Jensen fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma as, sekretariatschef Henrik Teglgaard Lund fra Go'Energi og adm. direktør Nille Juul-Sørensen fra Danmarks Design Center.

Priserne blev overrakt af bestyrelsesformand i Boligfonden Kuben, Gøsta Knudsen, ved et arrangement i Kunstakademiets udstillingslokale på Holmen i København den 28. juni 2012.

Besvarelserne og billeder fra prisoverrækkelsen vil blive offentliggjort på boligfonden.dk

Sidst ændret: 23-07-2012

Log ind for at kommentere

Brugernavn
Dit brugernavn som du logger ind med.
Kodeord
Dit password som du logger ind med.
Navn
Dit navn. Dette bliver brugt i mails til dig.
Email
Din email som du modtager nyhedsbreve på hvis du ønsker det.
Tilmeld nyhedsbrev
Vælg her om du ønkser at modtage nyhedsbrev.
Tilmeld Ny Bruger
Login

Besvar kommentar

Send
Annuller
Energirenovering af lejeboliger - C/O Bygherreforeningen - Borgergade 111 - 1300 København K - info@bygherreforeningen.dk - 70 20 00 71